Neuropatiske smerter er nervesmerter, der skyldes skade eller sygdom i centrale- eller perifere nervesystem. Der sendes fejlagtige signaler til hjernen, hvilket fører til kroniske smerter. Det er typiske brændende stikkende eller stødende smerter, og de kan være ledsaget af føleforstyrrelser i det ramte område.
Forskningen er engelsk/spansk og viser, at personer med kronisk whiplash og neuropatiske smerter har målbare ændringer i hjernens kemi sammenlignet med personer med whiplash uden neuropatiske smertekomponenter. 
Der blev anvendt en avanceret MRskannings teknik i studiet, som viste, at personer med neuropatiske smertekomponenter havde højere smerteintensitet og oplevede større påvirkning af deres daglige funktion end personer uden neuropatiske smerter. 
Forskningen tyder på, at kommunikationen mellem nerveceller og støtteceller i hjernen kan være påvirket ved kronisk whiplash og neuropatiske smerter. 
Personer med neuropatiske smertekomponenter havde højere smerteintensitet og oplevede større påvirkning af deres daglige funktion end personer uden neuropatiske smertekomponenter.

Kilde:
https://www.frontiersin.org/journals/medicine/articles/10.3389/fmed.2024.1404939/full 

WHIPLASHFORENINGEN MENER: 
Dette er endnu et studie, der bidrager til forståelsen af de biologiske mekanismer, som kan være involveret ved kronisk whiplash. At have en neuropatisk smertekomponent betyder, at en del af smerteoplevelsen stammer fra nervesystemet. Det betyder ikke nødvendigvis, at hele smerten er neuropatisk. Mange kroniske smerter består af både vævs-/mekaniske smerter og nervesmerter. Vævs-/mekaniske smerter hænger ofte sammen med, hvordan kroppen bliver brugt og belastet, mens neuropatiske smerter skyldes ændrede nervesignaler.