En amerikansk psykiater konstaterer i et nyligt offentliggjort studie, at det er vanskeligt at skelne mellem psykosomatisk sygdom, multisystem sygdom og forskellige grader af medicinsk uforklaret sygdom. Ualmindelige, komplekse sygdomme og multisystemsygdomme defineres ofte fejlagtigt.
Historisk set har der været en tendens til, at fysiske symptomer, som ikke kunne forklares, er af psykiatrisk oprindelse. Som et resultat henvises mange patienter med komplekse, forvirrende symptomer og dårligt forståede sygdomme og utilstrækkelig vurdering af deres tilstand i dag til psykiatere. Indtil sygdommen bedre forstås og kan defineres.
Begrænset integration mellem psykiatri og generel medicin, silo-mentalitet, restriktive diagnostiske kriterier og forkerte retningslinjer bidrager i øjeblikket til diagnostiske fejl.
Den samlede kliniske undersøgelse, inklusive en tilstrækkelig historie, gennemgang af systemer, psykiatrisk vurdering og klinisk vurdering har større gyldighed end laboratorieundersøgelser eller diagnostiske test. Når du bruger diagnostisk test, er fravær af bevis aldrig bevis for fravær.
Komplekse sygdomme kræver komplekse forklaringer, og forskellige grader af medicinsk usikkerhed skal erkendes. Alt skyldes noget. Intet skyldes intet.
Når kliniske fund er forvirrende, er den etiske tilgang at fortsætte med at forsøge at forklare symptomet, søge efter dets årsag og indrømme, at vi ikke har den nødvendige viden til at give en kur eller til fuldstændig symptomlindring.
Adskillelse mellem fysisk og psykisk kræver forståelse af sammenhængen mellem sind og krop. Det inkluderer kendskab til almen medicin, psykiatri og til de systemer, der forbinder krop og hjerne. En psykiatrisk diagnose kan ikke gives kun ud fra fraværet af fysiske, laboratorie- eller patologiske fund.
Sygdomme med medicinsk uforklarede symptomer, samt somatoform lidelse og kompensationsneurose er forældede og/eller unøjagtige termer.
Bodily distress syndrom (BDS) er yderst subjektiv. Det samme er Bodily Distress Disorder (BDD). Ingen af delene er videnskabeligt understøttet, og de er unøjagtige.
En almindelig diagnostisk faldgrube med alle disse udtryk er risikoen for, at noget, der ikke er undersøgt eller ikke tilstrækkeligt forstået, kan resultere i en forkert diagnose og utilstrækkelig behandling.
Mange af de sygdomme, ”der foregår i dit hoved”, kan være relateret til mikrobiomet (helheden af mikroorganismer i kroppen) og immunsystemet.
Problemet løses med bedre uddannelse i grænsefladen mellem medicin og psykiatri tilhørende diagnostiske sygdomme indenfor forskellige fagområder, samt ved anvendelse af det kliniske skøn og grundig vurdering, ydmyghed og opretholdelse af vores rødder i traditionel medicin. Det vil hjælpe med at forbedre diagnostisk nøjagtighed og tillid fra patienterne.

Kilder: https://ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31597359?fbclid=IwAR2AFn9OIinfQsjMdmSF6QlRquxq7diPwhiLl2mHB63ix22Z-6Bo4Cv9OtQ

https://www.mdpi.com/2227-9032/7/4/114/htm?fbclid=IwAR1TtIYsx19mQ4ZfS3Hul5oIJKg1-Za2Xq-iyIVxTWHBu216Uv97w5NgQ60

Denne artikel siger alt det, både whiplashskadede selv og Whiplashforeningen har sagt i årevis. Artiklen bekræfter med andre ord alt det, vi alle ved! Den fortæller i alt sin tydelighed, at vi ikke skal finde os i de såkaldte ”funktionelle lidelser”, som vi aldrig har været i tvivl om, er en for letkøbt forklaring på, hvorfor nogle får vedvarende symptomer efter whiplash, blot fordi undersøgelser ikke viser skader.
Vi har heller aldrig været i tvivl om, at forskningen på området synes alt for dårligt underbygget og subjektiv, og at der mangler evidens for, at vedvarende symptomer efter whiplash skulle være en ”funktionel lidelse” frem for skader i nakken.
Vi har aldrig været i tvivl om, at whiplashskadede ikke undersøges og behandles tilstrækkeligt, og at mange får overset skader på den konto. 

Vi har heller aldrig været i tvivl om, at specialiseringen (silotankegangen) er årsag til, at mennesker med mere komplekse lidelser, som fx whiplash, ikke får den fornødne opmærksomhed. Sådanne sygdomme overses mere eller mindre, fordi de er for besværlige til, at systemet kan håndtere dem.
Dette er grunden til, at vi i årevis har ønsket tværfaglig behandling.
Den amerikanske psykiater forstår endda, hvorfor patienterne mister tilliden til læger! Det er særdeles interessant set i lyset af, at professor Per Fink i stedet nedgør og psykisk sygeliggør patienter, der protesterer imod ”funktionel lidelse”.
Vi har også hele tiden fastholdt, at der kan være skader i nakken selv om de endnu ikke kan ses, og at det kan være disse skader, der vedligeholder smerter og symptomer efter whiplash, selv om de nuværende undersøgelsesmetoder ofte intet viser.
Det pudsige er, at psykiateren også siger, at psykiatrisering opstår, når man ikke har tilstrækkelig viden om grænsefladen mellem almen medicin og psykiatri.
Når ”Per Fink”(”Per Fink” bruges her som samlebetegnelse for alle de læger og instanser, som anerkender ”funktionelle lidelser”) mener, at det er uinteressant, om en lidelse er fysisk eller psykisk, er det en afgørende fejl, fordi forudsætningen for at kunne vurdere er en stor viden om både fysiske og psykiske aspekter. I forskning vedr. ”funktionelle lidelser” er al somatisk forskning i d mange forskningsprojekter fravalgt.
Den amerikanske psykiater taler også om nødvendigheden af grundige undersøgelser. ”Per Fink” taler om det stik modsatte.
Artiklen vidner – som så meget andet litteratur – om, at ”funktionel lidelse” er psykiatrisk, selv om ”Per Fink” ikke vil vedgå sig dette faktum.
Der er måske en sandhed i psykiaterens antagelse om, at mikrobiomet og immunsystemet kan spille en stor rolle i sygdommene, for vi ved, at whiplashskadede har inflammation i kroppen, hvilket tyder på, at både mikrobiom og immunsystem kan være involveret. Også selv om det ikke nødvendigvis er den fulde og hele sandhed. Vi mener stadig, at uopdagede skader i nakken spiller en stor rolle.
Psykiateren mener, som vi, at der selvfølgelig skal langt mere forskning til!
Det glæder os, at der findes forskere derude, som ser med helt andre øjne på det, der foregår i Danmark med den omfattende psykiatrisering af fysisk syge mennesker.
Det er på tide, at man erkender, at der er noget, man ikke ved og gør noget ved det, fremfor at psykiatrisere rigtig mange mennesker.

Se også filmen “Nej tak til funktionelle lidelser” på hjemmesiden http://www.whiplashforeningen.dk/generelt-om-whiplash/funktionelle-lidelser/