Ny klassifikation tages i brug ved kroniske smerter
12. februar 2024
I Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med kroniske smerter” fra efteråret 2023 anbefales brug af følgende klassifikation: ”International Classification of Functioning, Disability and Health” (ICF) mhp, at give en fælles forståelsesramme og begrebsmodel ved kroniske smerter. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Primaere-sundhedsvaesen/Anbefalinger-for-tvaersektorielle-forloeb-for-mennesker-med-kroniske-smerter.ashx
ICF-modellen er ligesom ICD en klassifikation lavet af WHO. Mens ICD klassificerer diagnoser bruges ICF-modellen ved fx kronisk sygdom. Den bygger på en bio-psyko-social helhedsmodel og skal beskrive konsekvenser af sygdom mht. kroppens funktionsevne, aktivitet og deltagelse samt de helbredsmæssige, personlige og sociale faktorer, der påvirker funktionsevnen. Både ressourcer og begrænsninger beskrives.
Modellen kan anvendes alle vegne fx ved vurdering af behov for genoptræning, hjælpemidler, boligændringer, arbejdspladsindretning m.m.
Kilde: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/socialmedicin/funktionsevne/funktionsevne-vurdering-og-icf/
Modellen har været brugt siden 2001, men det er ikke alle steder, den er blevet taget vel imod, men fremover SKAL den altså anvendes, fordi den skal kunne lette kommunikationen mellem både læger og patient, mellem specialer og mellem sektorer.
Umiddelbart ser det ud til, at modellen kan give en bedre indsamling af data omkring fx patienter med kroniske smerter, fordi den bygger på et helhedssyn. Det kan forhåbentlig på sigt føre til større kvalitet i tilbuddene til smerteramte.
Desværre må indførelsen af modellen ikke koste noget. Derfor kan man spørge, fx hvordan man vil finansiere både flere tilbud, en tidligere indsats, opklassificering af viden hos fagpersoner, sikring af større ensartethed på landsplan med mere?
Vi tror, en mere effektiv hjælp både kan hjælpe flere til bedre livskvalitet og måske også større arbejdsevne. Men at starte med at spare ved ikke et tilføre midler til nyt, er måske ikke ligefrem det mest effektive?