Ønske: At personer med whiplash inddrages og ikke dømmes
26. juli 2021
En undersøgelse af fedme og hjertesygdom har vist, at de mennesker, der deltog i et forsøg uden restriktioner, fordømmelser og med lov til selv at bestemme, hvordan de ville gribe ændringer i livsstilen an, havde overraskende og positive resultater.
Kilde: https://www.sciencedaily.com/releases/2021/06/210617082738.htm
Undersøgelsen viser egentlig bare, at det giver resultater, når man behandler mennesker ordentligt?! Fedme er – på samme måde som whiplash – kontroversiel. I projektet anvises en model, hvor behandlere medinddrager og ikke dømmer patienterne, fremfor at lægen dikterer, hvad patienten skal/ikke skal.
Modellen kan med fordel anvendes i alle hjørner af sundhedsvæsenet, og således også på whiplashområdet, hvor gamle skrøner om, at mennesker efter whiplash kun har symptomer, fordi de vil have en erstatning og lignende gamle og urigtige påstande/skrøner, desværre stadig florerer blandt fagpersoner.
Der er ingen tvivl om, at det har stor betydning for den enkelte patient at blive lyttet til . Ingen læge eller behandler ved præcist, hvordan patienten har det, og lægen ved langt fra altid bedst. Det kan have negative konsekvenser, når mennesket bag sygdommen overses og eller måske slet ikke tages alvorligt. Fx når fysiske problemer ignoreres eller betragtes som et resultat af tidligere psykiske traumer og ikke som en konsekvens af det fysiske traume, patienten har været udsat for ved whiplash. Altså som en såkaldt ”funktionel lidelse”.
Lægers fokus har altid primært været enten naturvidenskabelige aspekter eller psykiatriske aspekter. Men kan man overhovedet splitte et menneske op i forskellige dele? Mennesker er jo ikke apparater, der blot skal fixes. De er hele mennesker, hvis hele liv selvfølgelig påvirkes ved massive symptomer efter en whiplashulykke.
Tænk, hvis der ikke skal mere til end at behandle mennesker som mennesker, altså ordentligt. Og at inddrage syge i selv at medvirke til at skabe forbedringer i deres liv. Tænk, hvis det kunne finde sted i forhold til alle mennesker, der har og får kroniske whiplashskader. Så ville livet se anderledes ud for mange.