Dansk opfordring til nærmere undersøgelse af vaccineskader kommer fra fem fremtrædende læger og forskere samt politiker Margrete Auken. De har i NPJ Vaccines skrevet en artikel om, at man åbent og uafhængigt bør undersøge mulige vaccineskader mhp. at sikre befolkningens og lægers tillid. De forstår nemlig bekymringen i forbindelse med debatten om HPV-vacciner.
De refererer bla. til kritikken af Louise Brinths forskning, som de finder urimelig, og de henviser til den og anden forskning, som det europæiske lægemiddelagentur (EMA) ikke har godtaget i vurderingen af HPV-vaccine. Resultatet er, at EMA ikke har fundet grundlag for, at der er beviselige vaccineskader af HPV.
De seks kritikere finder, at EMA ikke i tilstrækkelig grad har bevist, at HPV-vaccine ikke kan give skader. Derfor opfordrer de til, at der tilvejebringes tilstrækkelige beviser, så troværdigheden i forhold til vacciner ikke kommer i fare.
Det er nemlig kendt, at vacciner kan være forbundet med sjældne, uventede, alvorlige neurologiske skader i visse undergrupper af mennesker.
Fagpersoner er bekymrede, og deres bekymringer bør tages alvorligt, siger de.
Kilde: https://www.nature.com/articles/s41541-020-0202-9?fbclid=IwAR0fjs51XIRvq0ZCQjDur2IaEjqx7lNJsd_K7HcLk-iE0fk-arKRzLPhyYw

Vi ved ikke, om der er sket nyt i sagen om bivirkninger, om der fx er kommet nyt frem via forskning, men vi ved, at man i Danmark i dag psykiatriserer de unge piger, som for år tilbage stod frem på TV og fortalte om deres symptomer efter, at de havde fået HPV-vaccine. På Frederiksberg har flere læger, bla. Louise Brinth, forsket i, hvad der kunne være galt med disse piger. Men forskningen er ikke medtaget af EMA i deres konklusion.
Der er stadig røster fremme om, at vaccinen skader, men der er i dag længere imellem de kritiske røster, for Sundhedsstyrelsen har lagt låg på ved at beslutte, at pigerne ikke har vaccineskader, men en såkaldt ”funktionel lidelse”. Når man får en sådan lidelse, er man ”skør”, og ingen kan regne med det, man siger!
ME – myalgisk encephalomyelitis – som Folketinget i marts 2019 besluttede at fjerne fra ”funktionelle lidelser” figurerer fortsat som sådan trods Folketingets enstemmige vedtagelse.
For nylig skrev vi, at den gruppe af mennesker med for lavt stofskifte, hvis værdier er normale, men som alligevel har symptomer, nu også hører til under ”funktionelle lidelser”, hvilket formentlig også er besluttet af Sundhedsstyrelsen.
Da Liselott Blixt, som selv har haft bækkenløsning, under høringen om ”funktionelle lidelser” i Folketinget i 2014 problematiserede, at bækkenløsning hørte ind under ”funktionelle lidelser”, blev den efterfølgende fjernet, men også den lidelse er tilbage igen.
Høreforeningen har været meget utilfredse med, at tinnitus betegnes som ”funktionel lidelse”.
Cardiologisk syndrom X er forskere ved at finde årsagen til, men de figurerer stadig på listen over ”funktionelle lidelser”.
Whiplash, som Whiplashforeningen i årevis har forsøgt at få fjernet fra ”funktionelle lidelser” betragter Sundhedsstyrelsen stadig som en ”funktionel lidelse”.
Vi kunne fortsætte, men det må række.
Ingen ønsker diagnosen ”funktionel lidelse”. For med den, tages man ikke alvorligt, formenes ofte adgang til undersøgelser og specialistbehandling og behandles psykiatrisk, selv om man har en fysisk sygdom.
Det er simpelthen ikke godt nok.
Hvorfor finder familien Danmark sig i det? De fleste raske mennesker aner ikke, hvad ”funktionel lidelse” er, og når de får det at vide, er de chokerede. Ingen forestiller sig, at noget sådan kan finde sted i Danmark. Men det kan det. Og de whiplashskadede er desværre et godt eksempel på, hvor dårligt det er for det enkelte menneske.