Udtalelsen stammer fra Beth Lilja, som er lægelig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun er på vej på pension og har besluttet  ”at fortælle nogle sandheder” forinden.
”Patienterne skal have meget mere at sige, og politikerne skal både udvise mod og populisme” siger hun.
Politikerne får en tur: De er for overfladiske, mener hun. Problemer kan ikke løses på enkle og letforståelige måder, som de ønsker.
Mht. de syge fylder de for lidt i sundhedsvæsenet, og der træffes for mange beslutninger hen over hovedet på dem. Hun opfordrer direkte patienter til at sig nej til behandlinger, der sandsynligvis ikke virker.

Patienterne skal informeres om, hvilke resultater, de kan forvente af forskellige behandlinger og hvilke risici, de udsættes for samt hvilke begrænsninger, en behandling har. Så kan de selv vælge. Mange ville med ordentlig information0 fravælge behandlinger, mener hun. Fx operationer og medicin.
Dertil kommer at mange behandlinger virker lige godt. Men i et presset sundhedsvæsen bliver informationen dårlig. Derfor får patienten ofte en behandling, vedkommende ville have fravalgt ved selvbestemmelse og tilstrækkelig information. Hun kalder det en ny slags fejl i sundhedssystemet.
Meget vil være vundet, hvis valget ligger hos patienten og ikke hos lægen.
Læger selv fravælger ofte behandling, når de bliver syge, fordi de kender konsekvenserne.
Kvalitet og patientsikkerhed skal fylde mere på lægeuddannelsen. Alle skal engageres i at undgå fejl, og indberetninger om utilsigtede hændelser, som er blevet et monster, fordi lægerne ikke bruger de mange fejl til at tage ved lære, skal ændres.
Mht. politikerne mener hun, at de har udvist mod ved at lukke for mindre sygehuse og samle behandlingerne på ”færre, højtspecialiserede enheder”. Det har øget kvaliteten.
Men de er blevet for populistiske og træffer for mange beslutninger, fordi de er polulære. Mens sådanne beslutninger kan gavne nogle, kommer de andre patienter til skade.

Kilde: https://www.berlingske.dk/samfund/toplaege-til-patienter-sig-nej-til-behandling.-det-goer-mange-laeger-naar


Denne artikel er medtaget som en opfølgning på artiklen om Per Finks planer og udtalelser om, at patienter ikke skal have lov at bestemme alt, som vi skrev om i mandags.
Sundhedsstyrelsen taler om medbestemmelse, men indfører ”funktionel lidelse” til trods for, at der har været massive modstand fra mange patienters og patientforeningers side.
Det virker paradoksalt, fordi der således tales med to tunger.
På intet tidspunkt har Sundhedsstyrelsen eller Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser nemlig lyttet til de mange kritiske røster. I stedet har de samarbejdet med de patientforeninger, der ikke har haft noget imod Forskningsklinikken eller troet, det kunne give dem indflydelse, hvilket flere i dag har erkendt ikke var tilfældet. De patienter, der har protesteret, har Per Fink gentagne gange kaldt for aktivister. Han har ofte fortalt skrækhistorier om vrede patienter – læs gale/sindssyge patienter. Det synes, som om de ofte har gjort de vrede patienter til monstre, man skal passe på. Det er ikke en ordentlig måde at debattere på. Især for det er de samme og meget få historier, der genfortælles. Patienterne har ikke de samme muligheder for at komme til orde i dagspressen, som Forskningsklinikken har. Når udtrykket ”funktionelle lidelser” nævnes i et foreslået debatindlæg, har vi erfaring for, at der oftest ikke reageres på det. Vi har også kendskab til artikler om emnet, som aviser har opkøbt, men ikke bragt.
Det er på tide, at patienterne kommer til orde og alle inddrages i egen behandling. Patientinddragelse må gælde for alle patienter! Og ikke kun de udvalgte, som lægerne mener, skal inddrages.
Når patienter får en diagnose som ”funktionel lidelse”, der ikke er godkendt i WHO, skal de naturligvis have mulighed for at takke nej. Diagnosen er ikke godkendt, hvorfor det i sagens natur må dreje sig om eksperimentel behandling. En sådan behandling bør ingen patient kunne presses til. Forskningen i ”funktionel lidelse” er ikke relateret til den enkelte lidelse som fx whiplash, men hovedsageligt til en klynge af symptomer. Men ”klynge-teorien” holder ikke vand. Når de mange sygdomme sammenlignes, er der nogle lighedspunkter, men flest forskelle. Mon ikke det er sådan for mange sygdommes vedkommende?
Mht. ”funktionel lidelse” skal patienter selvfølgelig også informeres om konsekvenserne af at få psykiatrisk behandling frem for fysiske behandlinger som fysioterapi, osteopati, kiropraktik og alternative behandlinger. Psykiatrisk behandling udelukker fysisk behandling set fra Forskningsklinikkens synspunkt. Men det er ikke et synspunkt patienterne billiger.
Mange patienter har da også i tidens løb sagt fra i forhold til psykiatrisk behandling. Måske er det blevet vanskeligere efter, at Sundhedsstyrelsen har blåstemplet diagnosen trods den manglende godkendelse i WHO? Vi ved, der stadig findes læger derude, som har andre holdninger til whiplash og håber, det fortsætter.