Piskesmældsmekanisme bag hjernerystelse
27. april 2026
Ved nogle påkørsler bagfra ser man det samme som ved rekonstruerede hjernerystelsser. Hjernerystelse kan altså opstå ved bagendekollisioner, der normalt forbindes med whiplashskader.
De kliniske symptomer ved hjernerystelse og piskesmældsskade overlapper i betydelig grad hinanden, selvom mekanismerne bag de to skader er forskellige. Hjernerystelse tilskrives generelt en kortvarig påvirkning med høj acceleration mod hovedet, mens piskesmældsskade typisk tilskrives inertibelastning af nakkens væv fra hovedets masse – ofte kombineret med en relativt langvarig påvirkning med lav acceleration mod nakkestøtten.
Både dette og tidligere studier viser en sammenhæng mellem belastning af hjernevæv og ændringer i hovedets rotationshastighed og udvider forståelsen til også at gælde længerevarende påvirkninger ved bagendekollisioner.
https://trid.trb.org/View/1426468?utm
WHIPLASHFORENINGEN MENER:
Her er endnu et nyt forskningsresultat, som viser, at whiplashbevægelsen kan give skader, nemlig hjernerystelse. Det har vi vidst i mange år. Her er der kun tale om påkørsel bagfra. Om det samme gælder ved fx fald, sport eller andet, vides endnu ikke. Men der tegner sig endelig et billede af, at der sker masser af nyt på området.
Og at whiplash og hjernerystelse ofte hører sammen, er en kendsgerning.