Forleden kunne vi læse i Kristeligt Dagblad læse, at tidligere leder af Videnscenter for Funktionelle Lidelser, Peter la Cour, udtrykte sin skepsis overfor ”funktionelle lidelser”. Nu går professor Per Fink, leder af afdelingen for Funktionelle Lidelser” i Aarhus til “modangreb” og udtaler, det er på tide, at ”funktionelle lidelser” tages alvorligt.
Han mener, at patienterne ikke forsvinder, fordi de ikke tages alvorligt, og at Peter la Cours kronik indeholder en række misforståelser og forvirrende og fejlagtige påstande.
”Vi har opnået meget i Danmark, både med hensyn til behandling og forskningen i funktionelle lidelser, og er pænt fremme i skoene internationalt”.
Han finder det meget positivt, at Sundhedsstyrelsen ”har sat fokus på området, så indsatsen kan blive landsdækkende.”
Han erkender dog, at der er behov for yderligere indsatser.
Peter la Cour gav bla. udtryk for, at afdelingen for ”Funktionelle Lidelser” kalder årsagen til uforklarede symptomer psykologisk ligesom også behandlingen heraf er psykologisk. Det er ikke korrekt. Det er heller ikke korrekt, når Peter la Cour sætter lighedstegn mellem ”funktionelle lidelser” og psykosomatiske lidelser i den freudianske betydning, at en psykisk konflikt konverteres til fysiske symptomer. Begrebet psykosomatik anvendes ikke mere. Men ”funktionelle lidelser” stammer ikke fra Freud, men fra neurologiens guldalder, hvor man ikke kunne påvise forandringer i hjernen.
Forskningsklinikken har kæmpet for en ”neutral diagnose”, som ikke hentyder til hverken fysiske eller psykiske sygdomme, fordi det ikke giver mening.
”Funktionelle lidelser” er ikke alene en dansk opfindelse, men Danmark har bidraget med ”meget omfattende forskning”. Det mener han står i modsætning til ME, som baseres på konsensus blandt læger og patienter.
Per Fink mener også, at Sundhedsstyrelsen burde have ros og ikke kritik. Fordi de har indført en ny diagnosekategori til gavn for patienterne.
Forskerne har søgt at finde et bedre navn, men der er nu konsensus for navnet ”funktionelle lidelser” i et europæisk forskernetværk.
Debatten ”Står i vejen for, at vi kan få løst det helt store problem, som er, at der i Danmark ikke findes specialiserede afdelinger med sengepladser, hvor de mest syge patienter med funktionelle lidelser kan blive indlagt, undersøgt, behandlet og rehabiliteret” og endvidere ”,,Kapaciteten til ambulant behandling er slet ikke tilstrækkelig med op til to et halvt års ventetid til følge”.
Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/overlaege-vi-maa-tage-funktionelle-lidelser-alvorligt?utm_source=facebook&utm_campaign=post&utm_content=new&fbclid=IwAR2AReoC3X_WFVZzRYKgtnR3peBrqOSOrAA0D8bS3qCOF7mhr7qy-gsR65Q

Ovenstående er et forventeligt modsvar fra professor Per Fink på Peter la Cours kronik i Kristeligt Dagblad forleden. Vi havde regnet med at det ville komme, og her er det!
Desværre er indlægget vanskeligt forståeligt i forhold til Peter la Cours, som var mere direkte og skrevet, så der ikke var tvivl om, hvad han mente. Det synes, som om Per Finks kritik af Peter la Cour pakkes lidt for meget ind, og Per Finks sandhed fremstår derfor som altid utydeligt og giver anledning til flere spørgsmål end svar. Hvad er forskellen mellem psykosomatik og ”funktionelle lidelser”. Er ”funktionelle lidelser det samme som hysteri? Ellers som somatoform lidelse? Hvis ikke hvad er da forskellen? For de nævnte sygdomme er jo alle psykiatriske, og det opfatter vi også, at ”funktionelle lidelser” er, så længe behandlingen er psykiatrisk. Hvorfor tror Per Fink, at en historisk forklaring på ”funktionelle lidelser” gør den mere spiselig? Hvorfor er det så vigtigt for Per Fink at gå imod Peter la Cour? Hvorfor vil Per Fink ikke tale med de patienter, det drejer sig om?
Det har hele tiden været vanskeligt at forholde sig til ”funktionelle lidelser”, fordi det synes, som om Per Fink taler fra en anden platform end både patienter og Peter la Cour, og det skaber røre, fordi mange ikke føler sig sikre på, hvad han siger og mener. Mange patienter har oplevet det, som om han har skiftet mening undervejs ud fra patienternes kritik. Vi er nødt til at sige, at vi oplever, at Per Fink igen stigmatiserer patienterne og får både Peter la Cour og patienterne til fremstå som uvidende.
Formålet med artiklen er tilsyneladende at kritisere Peter la Cour mere end at fortælle patienterne, hvad han står for.
Når han igen udtaler, at psykosomatiske lidelser og ”funktionelle lidelser” ikke er det samme, kan vi kun sige, at det er svært at overbevise patienter om, at det ikke er det samme, når de stigmatiseres og behandles psykiatrisk. Om udgangspunktet er freudiansk eller neurologisk historisk eller noget helt tredje, er det fleste patienter ligegyldigt. Det er slutresultatet – psykiatriseringen – der tæller, og om deres fysiske lidelse tages alvorligt eller ej. Og det gør den ikke ud fra Per Finks ”funktionelle lidelser”.
Til gengæld lagde Peter la Cour op til i sin kronik forleden, at patienterne skal tages alvorligt, fordi han mente, at man igen skal til at gå vejen fra ”samler” til ”spreder”. Med en samlebetegnelse som ”funktionel lidelse” forhindres både dataindsamling og forskning i de enkelte lidelser, og da man talrige gange i lægevidenskabens historie har fundet årsager til sygdomme, man i årevis havde troet, var psykiske, skyder man alle patienter, der går ind under en samlebetegnelse ikke blot i foden, men i hjertet. For forskning sættes i stå, og patienterne kan til evig tid blive behandlet psykiatrisk – uanset hvilket historisk medicinsk udgangspunkt Per Fink vælger. Fordi den egentlige årsag aldrig findes uden forskning! Det mener vi langt fra er godt nok. Der skal i stedet forskes langt mere i de enkelte lidelser, inklusive whiplash.
Per Fink kommenterer dog ikke på Peter la Cours synspunkt eller på, at man i landene omkring os er begyndte at gå i den modsatte vej, altså mod ”spredere”.
Så længe hverken Per Fink eller afdelingen for Funktionelle Lidelser ikke samarbejder med patienterne, men i stedet går enegang og kalder patienter for aktivister, vil der være lang vej at gå, før alle er enige med ham i hans synspunkter. At Sundhedsstyrelsen er blevet overbevist er én ting, men der findes heldigvis stadig mange læger rundt omkring i landet, som ikke er enige med Per Fink.
Patienterne forsvinder ikke ved, at man ikke tager dem alvorligt. Det er vi fuldstændig enige med Per Fink i, men vi er meget uenige om, hvordan de skal tages alvorligt.

Se også filmen ”Nej tak til funktionelle lidelser” på http://www.whiplashforeningen.dk/generelt-om-whiplash/funktionelle-lidelser/