I august 2023 skriver professor Troels Staehelin Jensen en videnskabelig leder i Ugeskrift for Læger som en reaktion på statusartiklen om whiplash skrevet i maj måned af bl.a. Lars Uhrenholdt.
Staehelin Jensen kalder whiplashtraumer for ”bløddelstraumer, som forsvinder igen”, men at 10 % får længerevarende eller vedvarende handicap.
Han kommenterer statusartiklen sådan: ”Håbet er, at tidlig opsporing af WAD kan bidrage til en bedre behandling og til forbedring af prognosen. Prospektive undersøgelser af selvsagt nødvendige for at kunne dokumentere, om det er tilfældet”.
Han beskriver årsagssammenhængen ved WAD som værende vanskelig og begrunder det med, at der opstår en lang række uspecifikke og subjektive symptomer, og at årsagerne hertil ikke kan fastslås. ”Årsagssammenhæng til en bestemt begivenhed vil derfor være afhængig af en entydig forbindelse til den udløsende begivenhed. Hvis den forbindelse er uklar, opstår tvivlen”. Han nævner bl.a. central sensibilisering, prætraumatiske psykosociale belastninger, posttraumatisk stress, forstyrret cervical sensorisk-motorisk kontrol og BDS som bud på årsager og påpeger, at de mange forskellige og uforklarlige symptomer i sig selv kan give stress. Og så nævner han ”uafklarede familiære og sociale forhold som følge af langvarig sygemelding og eventuelt anlagte erstatningssager kan trække ud i årevis”.
På den baggrund foreslår han, at man gør som i staten Saskatchewan i Canada, ”hvor forsikringsselskaber tilbyder no fault (ingen skyld) dækning uanset ansvaret for ulykken” – i stedet for sagsanlæg, som herhjemme. I Saskatchawan er antallet af sagsanlæg faldet drastisk, og personer med whiplash kommer sig hurtigere. Han mener, at myndigheder, forsikringsselskaber, læger, jurister og politikere skal i gang med at diskutere mhp. ”at få reduceret antallet af patienter med kroniske føler efter et whiplash og et livslangt handicap”.

Kilde: https://ugeskriftet.dk/videnskab/whiplash-tid-til-revurdering

Professor Troels Staehelin Jensen, 76 år gammel, forsker stadig i smerter. Dog ikke i whiplashsmerter, ifølge forskningsside på Institut for Klinisk Medicin. Han har dog i mange år haft en mening om whiplash, formentlig qua sit mangeårige medlemskab af Retslægerådet med speciale i neurologi.
Engang udtalte han, at whiplash ikke findes. Er det mon også det, han nu forsøger at sige i Ugeskrift for Læger, når han siger følgende: 1. Mennesker med kronisk whiplash fejler ikke noget bestemt, der kan relateres til deres whiplashtraume. 2. De kan fejle alt muligt andet.
3.  En erstatningssag kan forhindre dem i at blive raske.
Vi har hørt disse synspunkter før. Men vi har endnu til gode at se forskning, der bekræfter antagelserne. Mht. at en erstatningssag han forhindre, at de skadede bliver raske, er det endnu ikke lykkes for forskere at finde sammenhængen. Vi har også set forskning, der tilbageviser det.
Noget tyder altså på, at det kan være en skrøne. Derfor virker det problematisk, når professoren skriver det i en videnskabelig leder i et anerkendt dansk fagtidsskrift og samtidig omtaler Canada og undersøgelser, der stammer helt tilbage fra hhv. 2000 og 2003. Hvis det, de gjorde, var en succes, ville det så ikke have forplantet sig til andre lande sidenhen?
Skrønen om, at man ikke bliver rask, hvis man søger erstatning, kan du læse mere om i Hvidbog om whiplash på http://www.whiplashforeningen.dk/wp-content/uploads/2018/08/hvidbog-om-whiplash-piskesmaeld-et-modsvar-til-whiplash-som-funktionel-lidelse.pdf

Troels Staehelin Jensen tror tilsyneladende heller ikke på budskabet i statusartiklen om whiplash fra maj om, at tidlig opsporing af WAD kan ”bidrage til en bedre behandling og forbedring af prognosen”. Eller på, at der er en overvægt af mennesker med kronisk whiplash med tre forskellige invaliderende skader.
Til gengæld mener han, at prospektive undersøgelser er nødvendige. Er det så ikke bare om at komme i gang?