Patientforeningen har sendt en sag om forkerte oplysninger i en journal til statsadvokaten, som dog har afvist sagen med den begrundelse, at sundhedspersonen, som fører journalen, skal have haft til hensigt at føre journalen urigtigt, før det kan få konsekvenser.
Samme sag blev først politianmeldt, men også politiet afviste sagen.
Sagen byggede på, at en optagelse af en samtale ikke svarede til det, der blev skrevet i journalen bagefter.
Fejlagtige oplysninger i journalen kan koste patienten erstatning. Patientforeningen ønsker derfor loven ændret. For det viser sig gang på gang, at journaler føres forkert. Og selv om der ikke er en hensigt med det, skal journalen være sand. Det er et problem, når den ikke er.
Derfor ønsker foreningen nye procedurer, så man kan se, når en læge har skrevet noget, der ikke passer.
En journal bør være både patientens og lægens arbejdsredskab, og ikke kun lægens. Og derfor bør det som patient være muligt at få korrekte oplysninger føjet til.
Problemet er, at situationen handler om en sammenblanding mellem jura og sundhedspolitik.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/5847-statsadvokaten-afviser-sag-om-forkerte-oplysninger-i-patientjournal.html

Vi vil hilse nyt på journalføringsområdet velkomment, hvis ovenstående sag fører til ændringer.
Det har i årevis været et problem for whiplashskadede mennesker, at lægen fx ikke har skrevet noget særligt i journalen ved det eller de første besøg, selv om patienten har fortalt om sine forskellige symptomer. Lægen formoder sikkert, at whiplash går over igen, og det gør det jo også hos de fleste, men ikke hos alle. Hos sidstnævnte kan dårlig journalførelse fx få den betydning, at retssystemet betvivler årsagssammenhæng mellem ulykke og symptomer. I værste fald kan den skadede person vinke farvel til erstatning.
Vi opfordrer derfor også i Whiplashguiden til, at man jævnligt skriver til lægen og fortæller, hvordan man har det, fordi lægen opbevarer det skrevne i journalen.
Et forslag om, at en journal både skal være patientens og lægens arbejdsredskab er et meget oplagt forslag for at komme fejl til livs. Det er nu engang patienten, der på egen krop mærker, hvordan det er, og hvilke symptomer der har. Får patienten adgang til journalen, vil lægen måske også være mere omhyggeligt med at føre det korrekte ind i journalen.
Ikke nok med at forkerte oplysninger kan påvirke en erstatningssag, det kan også påvirke hele patientens troværdighed og i sidste ende skade patientens eksistens. Det kan selv en erstatning ikke råde bod på.