En ny test fra det amerikanske trafiksikkerhedsinstitut Insurance Institute for Highway Safety (IIHS) viser, at der er betydelige forskelle på, hvor godt moderne biler beskytter mod piskesmæld ved påkørsler bagfra.
Kun 4 ud af 18 testede små SUV’er opnåede topkarakter i den nye evaluering af sæder og nakkestøtter. Testen vha. testdukker med simuleret bagendekollision ved 32 og 48 km/time målte:
1. Hvor hurtigt hovedet ramte nakkestøtten.
2. Hvor meget hoved og nakke blev bøjet.
3. Hvordan bækken og ryg bevægede sig.
4. Om nakkens naturlige krumning bevaredes.
Resultatet af undersøgelsen var, at ikke alle moderne biler beskytter lige godt mod whiplash, at små forskelle i sæde- og nakkestøttedesign kan have betydning og at der stadig er behov for forbedringer, selv i nyere bilmodeller.
Ifølge forskerne forstår man endnu ikke fuldt ud, hvordan piskesmæld opstår, men reduceret bevægelse og belastning af nakken ser ud til at mindske risikoen.

Kilde: https://www.iihs.org/news/detail/iihs-launches-new-whiplash-prevention-test

WHIPLASHFORENINGEN MENER:
Så er der endelig ny forskning i trafiksikkerhed fra USA. Forskningen har overraskende relation til forsikringsverdenen. Den viser dog ikke overraskende, at langt fra alle biler er lige sikre i forhold til whiplash. I linket findes nederst en liste over de testede biler, hvor også en samlet vurdering af testresultaterne vises.
Vi kan endnu engang konstatere, at sikkerheden langt fra god nok, så nu MÅ bilproducenterne i gang med at handle.
Det gode ved undersøgelsen er, at den er foretaget af forsikringsselskaber, så der er nok ingen tvivl om, at producenterne vil blive presset af forsikringsselskaberne!?
Vi ved fra anden forskning, at kvinder er dårligere sikret end mænd mod whiplash. Vi ved også, at noget af den whiplasbeskyttelse, der findes, har en modsat effekt. Det kan i læse om i det nye nummer af Whiplash Nyt, hvor vi har interviewet professor i trafiksikkerhed Anders Kullgren fra Sverige og chefkonsulent Pernille Ehlers fra Sikker Trafik i Danmark. Kun medlemmer har adgang til artiklerne, men melder du dig ind nu, får du bladet tilsendt.