Risikoen for at få skader efter whiplash er mellem 1,5 og 3 gange større for kvinder i forhold til mænd. En af årsagerne er, bilerne ikke er indrettet til kvinder, fordi crashtests er baseret på data fra mænd. Standard crashtest modellen er en mand med gennemsnitlig højde og vægt. Der findes dog også en dukke, der svarer til en 12-årig pige, men den er for lille i forhold til den gennemsnitlige kvinde.
Astrid Linder forsker dog nu i kvindelige crashmodeller.
At kvinder er dårligere beskyttet har man vidst siden 60´erne uden, at der er gjort noget ved det. Før nu.
Astrid Linder selv har vidst det siden 2009 og har siden da arbejdet på en kvindelig model.
Et af de steder, hvor kvinder har større risiko end mænd er, påkørsel bagfra, når de holder for rødt lys.
Der skal skabes optimalt beskyttelse – også for kvinder. Det kræver en kvindelig crashtest model.
Når man ser på antal døde i trafikken dominerer mænd. Men når man ser på ulykkesskader, er der flest kvinder.
Selv om det er mandlige crashtestdukker, der anvendes i dag, er der også forskel på mænd. Ældre og overvægtige mænd er også mindre beskyttede i dag.
Astrid Lindner og hendes kolleger udvikler virtuelle modeller af både mænd og kvinder mhp. at opnå bedre beskyttelse for alle. Virtuelle tests har ikke bare den fordel, at den kan præsentere forskellige typer af mennesker. De giver også et mere detaljeret billede af, hvad der sker med kroppen i mange forskellige crash-situationer.
Forskerne laver også detaljerede modeller af fx nakken, så de kan se, hvad der sker under en kollision.
De virtuelle modeller skal være tilgængelige for alle. Indtil videre er modeller private, fordi de tilhører bilindustrien.
Med de virtuelle modeller kommer man til at kunne foretage langt bedre beregninger af, hvilke skader, der kan være sket.

Kilde: https://sverigesradio.se/sida/avsnitt/1392601?programid=412&fbclid=IwAR1I73bJnpMQhGa8wNLmEd4SUd5H9hDLroE6aKrnGBbjchw6QsHhd_JSbWc

Ovenstående er et spændende indslag i en video på svensk. Det svenske har været en udfordring at oversætte. Men hovedbudskabet står klart: Der arbejdes på fuldt tryk på at få lavet virtuelle modeller af både mænd og kvinder, så alle i fremtiden kan beskyttes bedre i biltrafikken.
De virtuelle modeller ser ud til også at ville kunne anvendes til rekonstruktion af ulykker for at vise, hvilke skader, der kan være sket. Vi forestiller os, at alle tilgængelige data indtastes i en computer, som kan lave beregninger af, hvad der er sket.
Det sker faktisk allerede i dag. Firmaet DanCrash foretager bla. sådanne beregninger, som har fundet anvendelse i erstatningssager. Men ifølge kiropraktor, lektor og ph.d. Lars Uhrenholt, er testene langt fra gode, fordi det ikke er muligt at tage højde for alle faktorer. Vi forestiller os dog, at de nye virtuelle modeller vil kunne gøre det bedre, men der vil altid være forskel på en dukke og et levende menneskes ”opførsel”.
Meget er vundet, hvis testene også kan vise, hvad der sker ved fx påkørsler med ringe fart. Det ser jo ud til, at kvinder er mest udsatte, når de holder for rødt lys. Da kan farten fra den, der kører på, også være lav, og alligevel sker der skader. De anerkendes dog oftest ikke i erstatningssystemet i dag.
Det vil også være fantastisk, hvis man via testene kan se, at der uden tvivl er sket skader, så der ikke længere vil være tvivl om, at der er sammenhæng mellem ulykke og symptomer.
Projektets tidsperspektiv fremgår ikke af indslaget, så der kan være lang vej endnu, før vi får ligestilling på området. Indtil da må kvinder acceptere, at mænd flest er bedre beskyttede end både kvinder og større børn.