Whiplashforeningen har sendt læserbrev til Politiken

Efter artiklen mod ”funktionelle lidelse”, som Whiplashforeningen var med i maj måned, har foreningen skrevet et læserbrev. I får det underneden. Det blev desværre ikke bragt.

Læger er uenige med patienterne
Siden hvornår er psykiatere blevet eksperter i skader efter piskesmæld/whiplash? Siden professor og psykiater Per Finks samlede whiplash og mindst 30 andre forskellige fysiske sygdomme (med overvægt af kvinder) under fællesbetegnelsen ”funktionel lidelse”.  Vel at mærke med Sundhedsstyrelsens accept. Kun Danmark har valgt dén model. WHO, hvis diagnosesystem vi er tilsluttet, siger blankt nej.
Vi er enige med professor Per Fink i at et piskesmældstraume kan påvirke både fysisk, psykisk og socialt. Det kan alvorlig sygdom. Som psykiater fokuserer han primært på psykiske og mindre på sociale aspekter, men ikke på de fysiske – altså at der kan være sket fysiske skader ved whiplash. Det skaber en frustration hos patienterne, som støttes i statusartiklen ”Systematisk diagnostik og dokumentation ved whiplash” bragt i Ugeskrift for Læger den 22. maj 2023. Heri nævnes en overvægt af tre forskellige, alvorlige skader i både nakke og hjerne ved kronisk whiplash.
Har lægen mistanke om ”funktionel lidelse” er anbefalingen fra Afdelingen for Funktionelle Lidelser og Sundhedsstyrelsen dog, at patienten IKKE gennemgår for mange undersøgelser, som antages at kunne forværre den ”funktionelle lidelse”.  Dermed kan selv alvorlige skader efter en piskesmældsbevægelse overses, hvilket vi har set en del eksempler på. I en undersøgelse af whiplash for Retslægerådet, manglede knap 90 % da også at få taget billeder som fx røntgen eller skanning. I statusartiklen anbefales bedre undersøgelser af patienter med whiplash. Forfatterne (to læger og en kiropraktor) påpeger endda, at sådanne undersøgelser kræver stor viden. En viden man må formode, psykiatere ikke har?
Patienterne risikerer altså at blive stemplet med ”funktionel lidelse” uden, at man reelt ved, om der er skader i nakke/hjerne. Psykiatriseringen sker med andre ord på baggrund af holdninger og antagelser, som kan være helt forkerte. Dertil kommer, at behandlingen af ”funktionel lidelse” primært er psykisk terapi, men hvordan skulle det kunne virke på evt. alvorlige skader i nakke eller hjerne?
Når Sundhedsstyrelsen i Berlingske skriver, at det er deres ambition, at alle patienter får den rette hjælp og behandling, gælder det desværre ikke for personer med kronisk whiplash, som kun får få tilbud. Hovedparten betaler selv for behandlinger, som der endda kan være brug for resten af livet.
Vi har bedt Sundhedsstyrelsen pege på evidens for deres beslutning om, at whiplash er en ”funktionel lidelse”. De skriver: ”Når langvarige følger efter whiplash hører under samlebetegnelse funktionelle lidelser skyldes det at der er fællestræk med andre funktionelle lidelser både hvad angår symptomer og behandlingstiltag”. Altså igen en holdning. Vi har dog svært ved at se, hvad whiplash, kroniske bækkensmerter, irritabel tyktarm, kroniske lænderygsmerter, præmenstruelt syndrom, funktionel hovedpine, overfølsomhed overfor infralyd eller dufte, atypiske hjertesmerter etc. etc. har tilfælles?
Til gengæld kan vi se, at whiplash og hjernerystelse har meget til fælles, og fra Dansk Center for Hjernerystelse ved vi, at det kan være svært at skelne mellem whiplash og hjernerystelse. Læger efterlyser en national strategi for hjernerystelse. Det eneste fornuftige ville være også at medtage whiplash i en sådan strategi. Det er vores opfordring.

Formand for Whiplashforeningen
Sara Maria Grau