Yderligere stramning af førtidspension til mennesker, der ikke kan arbejde
14. maj 2024
Antallet af førtidspensionister mellem 18 og 39 år stiger, skriver Altinget. Det skyldes, at reformerne på området har slået fejl, mener næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Om lidt kommer der formentlig en stramning af reglerne på området. Det skal være sværere at få førtidspension, og førtidspension skal være midlertidigt.
”Problemet er bare, førtidspensionisterne ikke bliver raske af, at man afholder dem fra et fast forsørgelsesgrundlag”. Hun mener, det ikke handler om økonomi, men om mennesker, der ikke kan arbejde. Og reglerne er allerede meget stramme. Sagerne er desuden barske, og mange får afslag, selv om de entydigt har mistet deres arbejdsevne.
Hvis det skal lykkes, mener hun, at man er nødt til at sætte langt mere målrettet ind, før førtidspension kommer på tale, fx med en større socialfaglig indsats, bedre psykiatri og ressourceforløb, som både er individuelle og helhedsorienterede.
Den nuværende beskæftigelsesminister vil analysere sagen.
Siden førtidspensionsreformen i 2013 er antallet af førtidspensionister først faldet og senere steget. Det skyldes formentlig, at mange i starten ”blev holdt hen” bl.a. fordi der har været mulighed for at sætte folk i meget lange ressourceforløb (helt op til 5 år) samtidig med at forløbene ikke altid har været hverken relevante eller helhedsorienterede. Folk er blevet sat til at lave de mest utrolige og til tider meningsløse opgaver uden værdi.
Nu råber kommunerne dog vagt i gevær, fordi antallet af førtidspensionister atter stiger. Måske som følge af en senere afkortning af ressourceforløbene?
Det stigende tal er naturligvis et samfundsøkonomisk problem.
Skiftende regeringer burde dog for længst have set de menneskelige aspekter ved ressourceforløb efter i sømmene. Hvad skal der fx til for, at et menneske med svær funktionsnedsættelse magter at arbejde nogle timer i et fleksjob? Hvad kræver det af arbejdsgiveren og af personen med funktionsnedsættelse at få det til at lykkes? Vi ved alle, at pres skaber stress, som skaber endnu større funktionsnedsættelse og måske endda PTSD, når presset har varet længe nok. Pres er ikke vejen frem. Det fremgik tydeligt af den rapport, SIND og Psykiatrifonden lavede i 2019 vedr. jobcentrene. Men folk presses og stresses stadig.
Nu sætter vi endnu engang vores lid til, at en beskæftigelsesminister vil bruge en ny analyse af området til både at sikre bedre livskvalitet og at flere i fleksjob kommer i arbejde.
Det vil kræve både balance og medmenneskelighed at få det til at lykkes.