Den svenske læge og doktor i retsmedicin, Gunilla Bring, skrev i 1996 afhandlingen ”Whiplashrelatarede skador och följdtillstand – biomedicinska aspekter på ett mångfacetterat problem”. Den handler om langvarige følger efter whiplash.
Siden da er Gunilla Bring gennem den forskning, der er kommet til siden da, blevet bekræftet i det, hun allerede dengang havde fundet frem til, nemlig at der i det cervicale syndrom efter nakkeskader næsten altid indgår postcommotionelt syndrom (PCS), dvs. hovedpine, træthed, lyd- og lysfølsomhed, unormal træthed, labilt humør og hjernetræthed. Tilsvarende klagede mange med PCS efter hjerneskade over nytilkomne nakke- og rygsmerter, som jo også hører med det cervicale syndrom.
I rapporten dengang lavede hun en illustration over sammenfaldende syndromer i relation til cervicalt syndrom. I illustrationen indgik PTSD (posttraumatisk stress syndrom), PCS (postcommotionelt syndrome), CFS (chronic fatique syndrome), PF, WR og TOS (Thoracic outlet syndrome).
Forskningen viser i dag, at der er tilkommet endnu flere sammenfaldne syndromer, som dystoni, EDS (Ehlers Danlos Syndrome)/hypermobilitet og fibromyalgi. CFS er blevet til ME (myalgisk encephalomyelitis). Det er også blevet tydeligere, at skader og instabilitet i de øvre nakkeled (CCJ – cranio vervicale junction – C0/C1/C2) er en vigtig årsag til de sværeste funktionsnedsættelser. Et meget omfattende symptombillede kan indgå i det kroniske cervicale syndrom efter skader og instabilitet i CCJ .
Samme symptomer kan med andre ord indgå i en række syndromer med ofte uklare årsager i forskellige konstellationer. Fælles for dem er, at det kan være svært at få tilstrækkelig udredning, diagnose og behandling. Kundskabsbristen er omfattende og mange bliver negligeret og til og med diskrimineret af verden og af forsikringsselskaber. For at råde bod på disse misforhold er det vigtigt, at patientforeningerne står sammen, mener hun. Desuden må viden om, hvad det gør ved patienterne udbredes, og forskning må initieres og diagnostik og behandling evalueres.

Kilde: https://www.nrhtrauma.se/wp-content/uploads/2019/11/%C3%96verlappande-syndrom-Gunilla-Bring-NRH_ABF-2019.pdf

Når man ser på illustrationen kan whiplash umiddelbart mangle, men Gunilla Bring sætter lighedstegn mellem cervicalt syndrom og whiplash!
De lidelser, hun nævner, som har overlappende symptomer med cervicalt syndrom, er præcist de samme lidelser, som Per Fink kalder for funktionelle lidelser. Der er dog ingen tvivl om, at Gunilla Bring ikke psykiatriserer. Tvært imod. Hun har netop været medforfatter på en artikel til det svenske Alting med anbefalinger om at lade være at psykiatrisere de whiplashskadede. Vi omtalte artiklen her den 26.10 2020. http://www.whiplashforeningen.dk/nyheder/svensk-patientforening-vil-af-med-psykiatrisering/
Hun tager whiplash særdeles seriøst og giver udtryk for, at der mangler viden og forskning.
Hun mener endda, at instabilitet i øvre nakke er det, der giver de største funktionsnedsættelser.
Det interessante ved illustrationen er ikke blot de nævnte sygdomme, men også hvordan Gunilla Bring har placeret overlapningerne. Fx lapper cervicalt syndrom over med cervikgen hovedpine, dystoni, instabilitet og fibromyalgi.
I længere tid har vi i Whiplashforeningen observeret, at nogle af de nævnte sygdomme ytrer sig på samme måde som whiplash.
Det ser også ud til, at flere og flere får diagnosen fibromyalgi efter whiplash. Det kan skyldes symptomsammenfald, eller det kan skyldes uklare diagnosekriterier – i hvert fald mht. whiplash.
Flere ME-syge har instabilitet i nakken og fået foretaget stabiliserende operationer i nakken.
Mange med whiplash har samtidig hjernerystelse samtidig med, at en del symptomer mellem whiplash og hjernerystelse også er sammenfaldende.
Flere med whiplash har skrevet om TOS på Facebook, og flere har skrevet, at behandling heraf har gjort, at de har fået det så meget bedre. At mange har samtidig PTSD ved vi også.
Det samme gælder dystoni, som også mange har efter whiplash. Især i nakke og kæbemuskler.
Cervikogen hovedpine er – som vi tidligere har skrevet – hovedpine forårsaget af et traume. Cervikogen hovedpine har ikke en egen selvstændig boble i illustrationen, formentlig fordi det i denne sammenhæng er et symptom, ikke en diagnose/syndrom.
Ehlers Danlos ytrer sig ved ustabile led- også i nakken. 

Alt i alt er der nok ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem de nævnte sygdomme.
Man kan spørge sig selv, om sygdommene har en fællesnævner? Det kunne fx være inflammatorisk sygdom. Det er blot ét bud. Der kan være andre!
Per Fink mener til gengæld, at psykiske traumer er fællesnævneren! Men det er ingen af de berørte patientforeninger enige med ham i. Sundhedsstyrelsen har ”købt” konceptet, fordi årsagen til alle de pågældende lidelser er uklare. Derfor har de valgt at putte dem alle i samme hat og kalde dem for funktionelle lidelser, som alle er hidtil uforklarede lidelser. At sygdommen har nogle sammenfaldende symptomer, gør det dog ikke mere rigtigt. Tvært imod! Vi tager selvsagt stor afstand herfra.
Vi er naturligvis meget enige med Gunilla Bring i hendes forslag om et samarbejde mellem de berørte patientforeninger. Det er dog svært i praksis, fordi de mange små patientforeninger drives af frivillige. Det betyder dog ikke, at vi ikke har samarbejdet. Vi har samarbejdet med både Norge, Sverige og Finland, og vi har samarbejdet indbyrdes i Danmark. Det var bla. det samarbejde, der førte til høringen om funktionelle lidelser i Folketinget. De har også ført til flere foretræder for Sundheds- og Ældreudvalget, en underskriftindsamling på nettet imod funktionelle lidelser og desuden et samarbejde om mangt og meget. Dog uden, at der er kommet det helt store ud af det. Ud over, at Folketinget har fjernet sygdommen ME fra funktionelle lidelser.
ME har bevågenhed i udlandet og er nok den af de funktionelle lidelser, det er lettest at argumentere ud fra. Desuden har foreningen købt sig til professionel hjælp i forhold til problematikken og fået løsninger på, hvad de kunne gøre.
Whiplash og hjernerystelse ”forplumres” desværre af erstatningsdelen og af egeninteresser i sygdommen. Bl.a. betales læger af forsikringsselskaber for at lave lægeerklæringer vedr. erstatningssager, og desuden ser forsikringsselskaber en mulighed for at slippe billigere mht. erstatning, hvis folk psykiatriseres.