I statusartikel om whiplash i Ugeskrift for Læger i 2023 omtales flere steder symptomer.
Fx nævnes følgende ikkesmertefulde neurologiske symptomer: Tinnitus, lydoverfølsomhed, synsforstyrrelser, føleforstyrrelser, svimmelhed, koncentrationsbesvær, udmattelse/fatigue, hukommelsesbesvær, irritabilitet, søvnbesvær og dysphagi (tygge- og synkebesvær). Symptomerne nævnes i forbindelse med den undersøgelsesmetode, som Helge Kasch kalder for DWGRAS, og som kan bruges til at vurdere af risikoen for at udvikle kronisk whiplash.
Også instabilitet i øvre nakke med tryk på rygmarven hos patienter med kronisk whiplash nævnes. Herunder også, at kliniske tegn på dette i kombination med kroniske øvre nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, balanceproblemer eller andre symptomer, bør føre til relevant undersøgelse af patienten.

Kilde: Uhrenholt L, Kasch H og Brink O. ”Systematisk diagnostik og dokumentation ved whiplash”. Statusartikel. Ugeskrift for Læger den 22. maj 2023.

Neurologiske symptomer kan indikere, at der er problemer eller forstyrrelser i det centrale nervesystem, som omfatter hjernen og rygmarven. De ikkesmertefulde neurologiske symptomer, der nævnes i artiklen, er hyppige ved whiplash.
Problemet med disse symptomer kan dog være, at man ikke med sikkerhed kan sige, at de stammer fra enten nervesystemet eller alternativt fra ”noget psykisk”, idet symptomerne er subjektive og derfor ”kun” mærkes af patienten selv. Antager lægen fra start at patienten lider af ”noget psykisk” eller af ”funktionel lidelse” betyder det sandsynligvis, at patientens ord ikke tillægges så stor betydning som lægens, og dermed kan alvorlig skade overses. Bl.a. fordi ”funktionel lidelse” lægger op til, at man begrænser undersøgelser, som ”kan forværre patientens symptomer”. Modsat er problemet jo også, at de nævnte symptomer alle KAN stamme fra nervesystemet! Når nakken er involveret i et traume, bør man medtænke, at nakken er forbindelsesleddet mellem det perifere nervesystem og hjernen, og alene af den grund bør man i første omgang antage, at symptomerne stammer fra nervesystemet.
De tre forfatterne anbefaler, at kliniske tegn på ustabil nakke sammen med en række symptomer, som også er ret almindelige hos mennesker med whiplashskader, skal føre til ”relevant udredning” Desværre undlader de at skrive, hvilke undersøgelser de mener, patienten skal have foretaget, ligesom de heller ikke beskriver symptomer på øvre nakkeinstabilitet.
Symptomer, der kan være forbundet med øvre nakkeinstabilitet med tryk på rygmarven er følgende:
– Nakkesmerter, som kan være konstante eller forværres ved bevægelse eller belastning.
– Smerte, følelsesløshed, prikken eller svaghed, der stråler ud i arme, hænder eller fingre (radikulopati).
– Muskelsvaghed i arme, hænder, ben eller fødder.
– Balanceproblemer – tryk på rygmarven kan påvirke koordination og balance, hvilket kan give svimmelhed, problemer med gang eller ustabilitet eller abnorm bevægelse.
– Føleforstyrrelser – tryk på rygmarven kan medføre ændringer i følelsen af berøring, temperatur eller smerte – i form af prikken eller generel ændring i følelsen i arme, hænder, ben eller fødder.
– Problemer med urininkontinens, hyppige vandladninger, forstoppelse eller vanskeligheder med at komme af med vandet, da tryk på rygmarven kan påvirke nervesignaler til tarm og blære.
– Svækket finmotorik.
– Ændringer i gangart, som fx at slæbe fødderne, ustabil eller unormal bevægelse.
Ved instabilitet efter et whiplashtraume kan rygmarvstrykket være periodisk, fordi det kan afhænge af nakkens stilling. Dette kan yderligere komplicere, at den rette diagnose stilles. Udviklingen af fx lammelser og problemer med blære og tarm sker formentlig ikke akut, men over tid.
Et whiplashtraume kan være meget alvorligt og bør derfor altid tages alvorligt!