Når finansloven er vedtaget i december, går regeringen i gang med deres særlige fokusområder, bla det nære sundhedsvæsen. Meningen er, at multisyge og kronisk syge mennesker skal behandles i deres nærområde, dvs. i kommunerne.
Mange er bekymrede for både kvaliteten, ressourcerne og kompetencerne i kommunerne. Hvem skal finansiere det og sørge for, at det kvalitetsmæssigt lever op til de krav, befolkningen – læs de multisyge og kronisk syge – kan stille.
Patienterne skal flyttes fra specialiserede hospitalsafdelinger og ud i primær praksis, hvor man allerede er i gang med at opkvalificere SOSU-assistenter og uddanne en ny sygeplejerskespecialist til at være koordinatorer mellem primær og sekundær sundhedstjeneste.
Dialog bliver det vigtigste sammen med muligheden for at få specialister i tale ude i primær praksis.
Der er meget, der skal på plads forinden.
Et uafklaret spørgsmål er, om patienterne udelukkende skal behandles i primær praksis eller om de også skal undersøges på hospitalet 1-2 x årligt?
Kommunerne mener, at det er staten, der skal lave rammerne og opstille kvalitetskrav.

Kilder:
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/2599-liselott-blixt-om-det-naere-sundhedsvaesen-jeg-ser-fejl-hver-dag-og-jeg-er-bange-for-at-komme-til-at-se-endnu-flere.html

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/2648-kommunerne-vi-forventer-at-staten-leverer-rammerne-til-det-naere-sundhedsvaesen.html

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/2586-radikal-sundhedsordforer-politisk-ansvar-at-kommuner-kan-klare-opgaven.html

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/2604-formand-for-regionerne-kvaliteten-i-det-naere-sundhedsvaesen-er-ogsa-en-statslig-opgave.html

Meget skal på plads, før ”Det nære sundhedsvæsen” kommer til at fungere. Det ser ud til, at kommunerne heldigvis er bevidste om, at der mangler opkvalificering af personalet, og at det bliver en krævende opgave, som stiller store krav til fagligheden. Rom blev dog ikke bygget på en dag. Vi har før set, at nye tiltag gennemføres, før alt er på plads. Derfor kan man frygte, at det fx kan blive vanskeligt for de ansatte i kommunerne at få de travle specialister i tale, ligesom man også kan frygte, at økonomien måske alligevel ikke følger med, og at det kommer til at tage (for) lang tid at opkvalificere personalet.
Som kronisk whiplashskadede har vi i meget lang tid været forment adgang til hospitaler. Efter at vi er indlemmet under ”funktionel lidelse”, har det ikke ligefrem været let at være whiplashskadet. Det bliver muligvis endnu mere svært fremover? Der går rigtig meget viden tabt, når en sygdom ”slettes” og ændres til noget helt andet. Derfor er det vigtigt, at vi alle sørger for at få viden bragt ud til primær praksis. Til alle de praktiserende læger!
Whiplashforeningen har allerede sendt Whiplashguiden www.whiplashguiden.dk ud til talrige aktører. Også til PLO (Praktiserende Lægers Organisation). Om de har sendt den ud til samtlige praktiserende læger har vi dog ikke kunnet få at vide. Derfor ved vi faktisk ikke, om den er sendt videre til samtlige medlemmer? Vi kan i hvert fald ikke regne med det. Det gør det endnu mere vigtigt, at vi alle hjælper hinanden med at give læger besked om guidens eksistens.
Forleden fik vi besked fra Lægeforeningen, som står for Sundhedsguiden på Sundhed.dk, at guiden er både god og meget grundig, og at de gerne vil linke til den, når de har lavet siden om whiplash om, hvilket er undervejs. Det betyder, at vi får guiden ud dén vej, hvilket vi er meget glade for. For vi ved, at praktiserende læger bruger Sundhedsguiden i deres praksis!
Men lad os alligevel hjælpe hinanden med at sikre, at den når så langt ud som overhovedet muligt. Det er vores chance for at blive set og hørt i ”Det nære sundhedsvæsen”.

Se selv med på Whiplashguiden, hvis du ikke allerede kender den www.whiplashguiden.dk 
Jo mere du selv kender til den, desto lettere vil du kunne motivere andre til at blive klogere på whiplash. Det være sig fagpersoner, familie, venner, arbejdsgiver etc.