Læger spiller en meget større rolle i patienters mulighed for at blive raske eller få det bedre, end man tror. Det sker gennem placeboeffekter. Tillid og optimisme øger patientens forventning om effekt. Empatisk og nærværende læge-patient-relation kan udløse fysiologiske ændringer i form af mindre stress, lavere kontisolniveau og aktivering af kroppens egne smertestillende systemer (endorfin og dopamin).
Alt omkring konsultationen spiller ind – lægens autoritet, undersøgelserne, recepten, ”ritualet” omkring samtaler etc. Vækker det tillid i patienten, forstærkes placeboeffekten.
Placebo kan naturligvis ikke helbrede alt, men det øger den indre selvhelbredende kapacitet, som vi alle er født med, og som vi bruger fx når vi heler et sår eller brækker et ben. Er lægen venlig og skaber tillid til både sig selv og den behandling, patienten skal have, kan det føre til både smertelindring, immunrespons og stressreduktion.
Negative og usikre signaler kan til gengæld skabe det modsatte, nemlig nocebo. Det vil sige, at patienten situation kan forværres alene af en konsultation hos lægen.
Forskning bekræfter det. En positiv konsultationsstil hos lægen fordobler placeboeffekten af behandlingen sammenlignet med en neutral konsultationsstil.

Kilde: Verheul et al. (2010, British Journal of General Practice).

Der er mange, mange flere forskningsresultater end ovenstående ældre eksempel, så i princippet burde det være noget, lægers evidensbaserede arbejde hviler på.  Men sådan er det langt fra altid ikke i praksis, selv om det ville kunne skabe bedring hos patienterne. Og ofte slet ikke, når vi taler om whiplash, hvor vi tit hører, at det stik modsatte sker. De mødes med mistro og mistillid til, at der er noget i vejen. ”Dine symptomer kan ikke forklares af de undersøgelser, der er lavet”. ”Der er ikke noget, der hedder whiplash”. ”Tænk positivt og bekymr dig mindre. Så bliver det bedre”. ”Lær at leve med det”.
At tro, at sådanne bemærkninger kan skabe forbedringer i patientens situation svarer til, at en mekaniker siger til en bilejer, der har en bil, der ikke vil køre, at han/hun ikke kan finde fejlen, så der er intet i vejen.
Det mindste, man som patient, kan forlange, er respekt og en samtale om det. En afvisende og arrogant holdning skader via placebo-effekten!
Det er i øvrigt at emne, som Thomas Breinholt også skrev om i bogen “Kan man tænke sig rask”, hvori kan konkluderede, at det kan man ikke, man skal have hjælp til det.