”Ressourceforløb piner og plager mennesker helt ud over det rimeliges grænser”. Udtalelsen kommer fra professor i socialret Kirsten Ketscher og nævnes på Dansk Fibromyalgiforenings hjemmeside.
Hun finder, at man går ud over Grundloven, når man afprøver syge borgeres arbejdsevne.
Ressourceforløb ”piner arbejde ud af syge borgere”. Man bliver jo ikke selvforsørgende, fordi man kan arbejde to timer om ugen.
Også mennesker med kun tre mdr. tilbage før folkepension, sendes i ressourceforløb.
Dansk Fibromyalgi-Forenings socialrådgiver har set mange ressourceforløb uden udsigt til, at folk kommer i arbejde. De har dog også set eksempler på gavnlige ressourceforløb. Men de fleste fører ikke til afklaring for borgeren.
De kalder ressourceforløb for ”ørkesløse” og ”udsigtsløs opbevaring”.
De er billigere for kommunerne end at tildele pension. Dette er Kirsten Ketcher enig i, og hun tilføjer at økonomien bliver styrende og rammer borgernes rettigheder uden at folk har det sociale sikkerhedsnet, de troede, de havde. Selv om den er en grundlovssikret ret. Hun mener, at også minimale fleksjob er på kanten af grundloven.

Kilde: https://www.fibromyalgi.dk/nyheder/2019/ulyksalige-ressourceforloeb/?utm_medium=email&utm_campaign=Nye+kurser+til+dig+i+2020&utm_content=Nye+kurser+til+dig+i+2020+CID_248d0f308956e8be5802d9d1d8436b2b&utm_source=Email+marketing+software&utm_term=Ls+mere&fbclid=IwAR2lpncc2TlI3lxMvN4LvnfE5N3fKONjwq7N4sOJQ2LbCBmokBfWFVstsy0

Det er ikke første gang, professor Kirsten Ketcher er ”ude med riven”. Hun er folkets mand og tør tale frit fra leveren, når det kommer til borgernes rettigheder.
Lige nu er samfundet er ikke indrettet for dem, der lider nød og Grundloven overtrædes, ligesom rettigheder tilsidesættes igen og igen. Vi lever endda i et samfund med en stor skattebyrde, som burde efterfølges af rettigheder. Men når det kommer til rettigheder, er danskere lige nu ikke sikrede godt nok. Syge dirigeres rundt i adskillige job- eller ressourceforløb, som ikke fører til bedre arbejdsevne for de fleste af dem. Undersøgelser viser, at mange får det meget værre. Tilsyneladende handler det om økonomi, fordi det økonomisk kan betale sig for kommunerne ”at trække” afgørelser om fleksjob eller pension. Økonomi bør ikke være en afgørende faktor, men de syges helbred. Men trængte kommuner udnytter de muligheder, de har. Derfor venter vi spændte på den kritiske evaluering, socialministeren er i færd med at foretage af reformerne for fleksjob og pension. Den munder forhåbentlig ud i ændringer til syge borgers bedste.
Det system, der skal sikre, at vi alle, hvis vi bliver alvorligt syge eller handicappede, kan få den hjælp, vi har behov for, og som bla. gør, at vi betaler skat med glæde, skal fungere.