Kroniske smerter påvirker 30 % af alle mennesker verden over. De kan bedst betragtes som en sygdom med psykologiske konsekvenser.
Smertemekanismerne er
1. Nociceptive smerter (fra vævsskade)
2. Neuropatiske (fra nerveskader)
3. Nociplastisk (fra et sensibiliseret nervesystem)
Alle tre former overlapper i praksis hinanden. Derfor betragter mange eksperter smerteklassificering som et kontinuum.
Der anbefales typisk en individuel og tværfaglig behandlingstilgang, med bl.a. lægemider, psykoterapi, behandlinger og evt. operation eller andet.

Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34062143/

De tre smertemekanismer overlapper ved kroniske smerter i praksis hinanden som et kontinuum. Det siger forskningen, og det talte Thomas Bulig Thoustrup, smertefysioterapeut, også om på Whiplashforeningens webinar i lørdags. Selv om smerterne hos en del vedligeholdes af skader, der ikke heler, måske pga. øget bevægelighed (fx skader på ledbånd eller facetled) i et område, kan der samtidig være både nervesmerter og en øget smertesensibilisering.
Det er værd at vide. For selv om heling ikke sker, kan smerter pga. smertesensibilisering dæmpes. For de flestes vedkommende handler det om at dæmpe det autonome nervesystem. I webinaret fik vi redskaber dertil bl.a.stimulation  af nervus vagus og vejrtrækningsøvelser. Kører det autonome nervesystem i et for højt gear, kan det føre til både tankemylder, søvnproblemer, stress m.m. som alt sammen kan være med til at øge smerten.
Der er også nogle, hvis autonome nervesystem kører i for lavt et gear, så det fører til fx energiforladthed, hjælpeløshed og handlingslammelse.
Hos de fleste skifter det mellem de to poler. Balancen findes midt imellem.
Al smertebehandling bør være individuel, for der er ikke to mennesker, der har brug for det samme. Men man kan få hjælp til at finde ud af, hvordan man kan skabe forbedringer hos sig selv. For det kræver et stykke arbejde, som kun kan udføres af én selv. Man kan også læse sig frem til, hvad man kan gøre i litteratur om nyere smerteteori.