Det viser sig nu, at 3,8 procent af alle dem, der efter førtidspensionsreformen i 2013, får tildelt førtidspension, dør indenfor et halvt år efter tildelingen, fordi man i dag skal være meget syg for at få tildelt pension. Før reformen var tallet 2,4 procent, hvilket vil sige en stigning på over 50 %. Der er dog også øget dødelighed på andre områder.
I perioden fra reformernes indførelse og frem til 30. april 2019 døde således:
– 330 borgere i ressourceforløb svarende til 0,8 % (kun 3,5 % af borgerne fik ordinær beskæftigelse, når forløbet var slut).
– 7.840 borgere i sygedagpenge- og jobafklaringsforløb svarende til 0,8 %.
– 1870 borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse svarende til 1,6 %.
– 1460 borgere på kontanthjælp – af aktiveringsparate, som udgør størstedelen af gruppen døde 1 % og for kun jobparate 0,2 %.
Alle – undtagen dem på førtidspension – døde senest fem uger efter, at de fik tildelt ydelsen.
Generelt var dødeligheden for danskere mellem 18 og 64 år i samme periode 0,23 %. Tallene stammer fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) som svar på spørgsmål fra Torsten Gejl (A), som med svarene giver udtryk for, at stramningerne er så voldsomme, at de mest syge udsættes for uværdig behandling. Han er rystet over tallene.
Når man er syg eller døende bør man ikke være i beskæftigelsessystemet.
Torsten Gejl opfordrer derfor til evaluering og evt. ændring af reformer for førtidspension og fleksjob.
Det er blevet langt sværere at få tildelt fx førtidspension og de syge venter i længere tid på det og dem, der får pension, er blevet meget mere syge end tidligere.
Iben Nørup, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde har forsket i syges og udsattes vilkår i beskæftigelsessystemet og konsekvenserne af reformerne.
Hun finder, at overdødeligheden er meget høj i alle grupper.
Man kan ikke konkludere, at det er systemerne eller ydelserne, der gør, at folk dør, men man kan diskutere, ”hvem det giver mening at lave en beskæftigelsesindsats for”. Hvor skal grænsen gå, spørger hun?
Beskæftigelsesministeren siger til tallene, at ”det ikke giver mening at sammenligne dødelighed over tid, da befolkningssammensætningen i gruppen ændrer sig – bland andet på grund af reformerne”.
Kilde: https://www.a4nu.dk/artikel/doede-paa-ressourceforloeb-og-kontanthjaelp?fbclid=IwAR1Df8tLRDNw3q_oJ7HYbWVU6HiQLMKnUIhQT4OId4fPkxZUF8DCY8R19ZU

Selv om beskæftigelsesministeren mener, at det ikke giver mening at sammenligne tallene, er det vanskeligt ikke at gøre det. Specielt på baggrund af, at vi alle ved, hvor mange der siden reformerne har været i klemme i det sociale system. Nu vises det sort på hvidt, at det for mange har været med døden som indsats. Vi ved også, at det har været med helbredet som indsats for rigtig mange, hvis helbred er forværret under de mange famøse og lange forløb med arbejds- og jobprøvninger, ressourceforløb etc.
Nok må snart være nok. Det er på høje tid, at Socialdemokratiet begynder at råd bod på de reformer, de selv indførte under den sidste socialdemokratiske regering og få set reformerne alvorligt efter i sømmene. Mens jobcentrene har været centrum for mange beskyldninger om umenneskelige forhold, må vi ikke glemme, at det i sidste instans er politikerne, der både har vedtaget reformerne og undladt at foretage andet end småjusteringer til trods for massive og meget alvorlige problemer. Der er nu gået seks år siden, den første reform så dagens lys. Derfor ønsker vi nu handling.